En podcast og samtalerække mellem Maria Hyldemor og mig selv.
Vi reflekterer over egen praksis, verdens tilstand og meningen med det hele, mens vi tager udgangspunkt i vores baggrund som undervisere og ceremoniledere i det shamanistiske og naturspirituelle miljø, i vores visioner og passioner.
Vi stræber efter at samtalerne er ærlige, dybe og fyldt med latter - som enhver god snak rundt om ilden.
Om os
Maria Lisette Jacobsen, Hyldemors Have:
Jeg kalder mig oftest “en moderne klog kone”. Jeg har i snart 20 år arbejdet med moderne shamanisme, naturspiritualitet og urtemedicin på et jordnært og praktisk plan med udgangspunkt i de gamle nordiske traditioner.
Til dagligt underviser jeg, holder kurser og tilbyder klientarbejde.
Carina Lyall:
Jeg arbejder med naturen praktisk, kropsligt og spirituelt. De seneste 14 år har jeg arbejdet som selvstændig.
Min hjertes arbejde er, at styrke forbindelsen, forståelsen, fordybelsen og taknemligheden for naturen i og omkring os – helt kogt ned ‘healing the story of separation’. Jeg er mor til 3 piger og bor i skoven ved Bisserup med min kæreste.