mandag
“To see a world in a grain of sand and a heaven in a wildflower”
Dagens bog giveaway
Dagens bog er dette magiske værk ‘Alt er den samme sang’ af Tina Sakura
For at deltage i lodtrækningen skal du gå til denne side og skrive en kommentar med dine tanker om en af dagens samtaler.
Hvad satte den igang hos dig? Hvad var spændende, udfordrende, lærerigt?
Hver kommentar får et nummer og jeg trækker lod blandt kommentarene imorgen. Vinderen får besked i kommentar feltet.
VINDEREN ER FUNDET
Dagens Samtaler
Vi sætter fra land med to passionerede kvinder, velkommen til Mona Ebdrup og Regitze Bang.
God fornøjelse!
I denne samtale taler vi blandt andet om:
Konventionel og regenerativt landbrug i Danmark
Om initiativet ‘Andelsgaarde’ og hvordan man kan støtte regenerative landbrug i Danmark
Om den dystre fremtidsudsigt for landbrugsjorden i Danmark
Biodiversitet
Om Mona Ebdrup
Mona bor og arbejder på Den Gamle Avlsgård i Ribe. Derudover laver hun kommunikation for Andelsgaarde og har et selvstændigt virke som konsulent og projektleder.
På tværs af alle kasketter, arbejder hun med regenerative principper, uanset om det er i køkkenhaven på Avlsgården, i kommunikation omkring et regenerativt landbrug eller i forandringsprocesserne med store fonde, organisationer og virksomheder.
Sidste år råbte hun højt om diskriminerende praksisser i forsikringsbranchen, hvilket fik alle landets forsikringsselskaber til at ændre praksis og ikke længere afvise kunder alene på baggrund af deres BMI. Hun forsøger med alt sit arbejde at sætte en lige linje mellem værdier og handling.
Du kan læse mere om Mona og Andelsgaarde her:
I denne samtale taler vi blandt andet om:
Sprøjtefrie og økologiske blomster
Livet som blomsterbonde
Skadelig dyrkning af blomster
Hvordan de blomster du kan købe i fx. supermarkedet dyrkes
At købe lokalt
Om Regitze
“Jeg dyrker skønne bæredygtige blomster, med kærlighed til naturen. Stilen er fri og lægger op af det naturlige så hver blomst får lov til at komme til sin ret. Jeg følger sæsonen og bruger udelukkende blomster fra farmen. Det giver i sidste ende blomster, der er velduftende, friske og som undervejs i processen har gjort noget godt for bierne og miljøet. Alt i alt er ønsket at give en ren og helhjertet oplevelse. For blomsterne er en oplevelse.”
Find mere om Regitze her:
DONATIONER
Skulle du have lyst til at donere et beløb, som bidrag til udførelsen af dette symposium siger jeg tak.
Halvdelen af beløbet vil blive brugt til at købe skov gennem Naturfonden. Hvor meget dette bliver opgørs til vores afsluttende session
Det kan gøres på mobilepay til nummer: 225990 - mærk med ‘donation’