Fredag

 
Be generous with your strengths and skills—they are not your private property.
— Joanna Macy
 

Dagens bog

Dagens bog magi er ‘Zonen’ af Silja Henderson. En bog du ikke bliver færdig med og en du kan rejse i som kaldet.

ZONEN er en åbning, en sørgehandling, en drøm.

ZONEN er sci-fi, fabler og ritualer, essayistiske optegnelser og besværgende lyrik. Et kor af tekster, som kredser om de antropocæne og kapitalocæne katastrofer, om artsuddøen, klimakrise, krig og ulighed, om forbindelser, skønhed, tab og trods, og spørgsmålet om, hvordan vi (over)lever i en verden af ødelæggelser.

Deltag i dagens lodtrækning her

I dag er der derudover en ekstra lodtrækning blandt kommentarene.

Det er Tanya Lindkvists hjul - DEN NATURBASEREDE PROCESMODEL (læs mere nedenfor).

Hjulet er et fysisk produkt og værktøj til at arbejde med cyklisk arbejdsdesign.

Du deltager automatisk i lodtrækning når du kommenterer på dagens samtale med Tanya.

 

Dagens Samtaler

I denne samtale taler vi blandt andet om:

  • Cyklisk arbejdsdesign

  • Hvorfor bevægelserne også er vigtige, brugbare og integrerbare på arbejdspladsen

  • Hvordan man kan begynde at tænke cyklisk i virksomhederne

  • Forskellige cykliske profiler

Om Tanya Lindkvist:

Tanya er direktør for KPA (Kunst på arbejde), aktivt bestyrelsesmedlem, keynote speaker samt rådgiver og underviser indenfor regenerativ ledelse og cyklisk arbejdsdesign. Hun arbejder med ledelse og systemisk organisationsudvikling i krydsfeltet mellem kunst, kreativitet, bæredygtighed og innovation. Hun har opnået international udmærkelse og er blevet hædret med internationale priser for udstillinger og formidling. Tanya arbejder indgående med kunstens betydning i vores samfund, et nødvendigt regenerativt paradigmeskifte og en tro på, at kreativitet og natur skaber værdi på alle bundlinjer.

Den naturbaserede procesmodel

…er et konkret redskab til at integrere et cyklisk arbejdsdesign i vores arbejdsliv - lige fra planlægning af hverdagen, arbejdsprocesser og medarbejdersamtaler- og samskabelse.

Modellen er baseret på naturens proces, logik og designprincipper og arbejder med tre niveauer:

1) Individ & medarbejder

2) Organisation & proces

3) Naturens indre & ydre logik

Den består af tre hjul, som alle kan dreje og således kombineres på tværs af individ, medarbejder, organisation og natur.

Modellen er tænkt som inspiration til at skabe et mere balanceret arbejdsliv, hvor der er plads til både udvikling, kreativitet, eksekvering, konsolidering og regenerering.

Det handler om at tilrettelægge og tænke vores arbejdsdesign mere cyklisk og dermed sikre de bedste betingelser for vækst, refleksion, kreativitet og trivsel.

Der udloddes to hjul i dag, udover dagens bog. Se mere ovenfor.

 

I denne samtale taler vi blandt andet om:

  • Sorg og det vi kan bruge den til

  • Katestrofer og poesi

  • Hvad vi gør når magteløsheden rammer

  • Klima og kærligheden for vores jord

Om Silja Henderson:

Silja E. K. Henderson (f. 1981) er uddannet cand.psych. og har en Ph.d. i katastrofepsykologi fra Københavns Universitet. I en årrække var hun sangskriver og forsanger i indie-bandet Garden of minds. Hun har udgivet bøgerne '1.7 tipping point’ og ‘Zonen

Henderson debuterede i 2016 med lyrik i tidsskriftet Slagtryk, og har også lyrik i Tidskriftet Å, tidsskriftet A Little Less Conversation samt i Texas Longhorn. Henderson arbejder endvidere med digital fotografi og har bidraget med foto-serier og forsideillustrationer til en række litteraturtidsskrifter.

Referencer fra samtalen:

 

Donation

Skulle du have lyst til at donere et beløb, som bidrag til udførelsen af dette symposium siger jeg tak.

Halvdelen af beløbet vil blive brugt til at købe skov gennem Naturfonden. Hvor meget dette bliver opgørs til vores afsluttende session

Det kan gøres på mobilepay til nummer: 225990 - mærk med ‘donation’