Torsdag

 
Animals don’t have a voice. But I do. A loud one. I’m a fucking big mouth. My voice is for them. And I’ll never shut up while they suffer.
— Ricky Gervais
 

Dagens bog

Dagens bog er af en af dagens talere Nina Tofte Hansen. Den har jeg stadig til gode at læse.

Men jeg ved at Nina har noget på hjertet og at denne perle kun kan bringe inspiration, glæde og viden.

I denne bog kan du som byboer finde inspiration til at få mere natur ind i hverdagen. Bogen guider dig til at gå på jagt efter vilde insekter og eksotiske fugle i byens hemmelige kroge og giver tips til, hvad du selv kan gøre for at fremme bynaturen.

Deltag i lodtrækningen her

 

Dagens Samtaler

 

I denne samtale taler vi blandt andet om:

  • Sameksistens

  • Naboskab arter imellem

  • Arternes ambassadør

  • Hvad det at blive en stemme for en hjemmehørende art, kan medføre

Om Nina Tofte Hansen

Nina Tofte Hansen (f. 1983) er stifter af Arternes Aarhus, naturaktivist og naturformidler. Hun er Cand.scient. i Naturressourcer & Udvikling fra Københavns Universitet og har arbejdet som
projektleder i både ind- og udland, inden hun sprang ud som selvstændig og stiftede virksomheden Rod i 2015. I 2017 tog hun initiativ til Arternes Aarhus, hvor almindelige byboere melder sig til
at styrke biodiversiteten ved at blive ambassadør for en lokal, hjemmehørende art. Initiativet har siden spredt sig til fem andre danske byer, samt senest til Sverige. Nina udgav i 20222 bogen Bynatur
og rejser ofte rundt i landet som foredragsholder og debattør.

Find mere om Nina og Arternes Ambassadør her:

 

I denne samtale taler vi blandt andet om:

  • At læne sig aktivt ind i demokratiet

  • At være i fællesskab og naboskab

  • Om vi kan have tillid til demokratiet

  • Den demokratiske samtale

Om Andreas Lloyd:

Andreas Lloyd arbejder med demokratisk værtskab: Kunsten at støtte mennesker i at bruge deres stemmer og forløse deres demokratiske handlekraft. Professionelt har han arbejdet som bl.a. borgerinddragelseskonsulent, community organiser og højskolelærer på Jyderup Højskole. Frivilligt har han blandt andet været en bærende drivkraft i en række nyskabende danske civilsamfundsinitiativer – bl.a. Københavns Fødevarefællesskab, Borgerlyst, Samtalesaloner, Medborgerne og den danske klimabevægelse. Undervejs har han skrevet fire bøger. Tre sammen med Nadja Pass i regi af Borgerlyst: “Borgerlyst – Handlekraft i hverdagen” (2013), “Samtalesaloner – små skub, der får folk til at falde i snak” (2016) og “Borgerlyst – en projektbiografi” (2018). Og senest “Følelsen af demokrati – seks forsøg på at gøre en forskel”, der udkom på forlaget Ordskælv i maj 2023. Han skriver nyhedsbrevet Rodfæste om samspillet mellem demokrati, jord og ånd.

 

Donation

Skulle du have lyst til at donere et beløb, som bidrag til udførelsen af dette symposium siger jeg tak.

Halvdelen af beløbet vil blive brugt til at købe skov gennem Naturfonden. Hvor meget dette bliver opgørs til vores afsluttende session

Det kan gøres på mobilepay til nummer: 225990 - mærk med ‘donation’