Lørdagens bog 1 - I gang med spiselige bede af Kristine Fenger

Dagens bog er skrevet af Kristine Fenger. På instagram kan du finde hende som @Frufengershave - og det kan anbefales at gøre, hvis du er interesseret i det med at dyrke mad! Du kan også se hende i det nye afsnit af Søren' Vesters Have på DR.

Om bogen:

Et lakridsbed, et salatbed, et vildt bed eller et bed fyldt med børne­venlige planter? Der findes fler­årige, spiselige planter for enhver smag, og de kan dyrkes med lethed i enhver have. Men hvilke spiselige planter skal du vælge, og hvordan dyrker du dem overhovedet? Det hjælper denne bog og dens temabe­de dig med at finde ud af.

Bogen er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke flerårige, spiselige planter, og som drømmer om en frodig have, der er nem at passe. I gang med spiselige bede er en praktisk håndbog, som giver dig konkrete opskrifter på 13 spiselige bede. Opskrifterne er lige til at gå til med billeder, illustrationer, planteliste og -beskrivelser samt forslag til brug af planterne i både have, husholdning og køkken.

Her får du gode råd om alt fra etablering af bede og håndtering af dyreliv og såkaldt ukrudt til planteformering og tørring af urter. Du bliver guidet til et omsorgsfuldt, klimavenligt haveliv med selvforsyning, naturforbindelse og masser af gode oplevelser for hele familien!


FOR AT DELTAGE I LODTRÆKNINGEN SKAL DU SKRIVE EN KOMMENTAR NEDENFOR MED DINE TANKER OM EN AF DAGENS SAMTALER.

Hvad satte den igang hos dig? Hvad var spændende, udfordrende, lærerigt?

Hver kommentar får et nummer og jeg trækker lod dagen efter. Vinderen får besked i kommentar feltet.

BØGERNE BLIVER SENDT UD I UGE 34.