Jeg har taget en drastisk beslutning og har fået aflivet min iPhone. Inden jeg bliver anklaget for blasfemi eller ligende, så hjalp Lilli processen godt på vej, ved at døbe den kære iPhone i et glas koldt vand sidste år... Den har ikke virket helt optimalt siden.
Nå, men jeg har følt, at det at være online 24/7, var med til at gøre mig en anelse fraværende herhjemme og i andre sociale sammenhænge. Den blev en forstyrrende faktor og jeg var konstant på arbejde, på facebook, på hotmailen, bare PÅ.
Og hvad gav det mig egentlig? Som min kæreste spurgte, er det virkelig nødvendigt at tjekke mail kl. 2 om natten, du har jo alligevel ikke tænkt dig at svare... næ han har jo ret.
Jeg skulle tage et ansvar og da jeg ved at jeg ikke ville kunne styre det ved skemaer og forbud osv. Så, er den nu skiftet ud med en Nokia (dog ny), der ikke kan en fis, og jeg har så meget mere tid lige pludselig. Har en smule abstinenser og synes jeg er udenfor klubben af smarte iPhone folk... Men jeg har stadig min Mac! :)
Det er så skønt at være offline og ikke slave af den lille djævel. Jeg går ikke helt amish, men jeg tror på at jeg kan leve uden. Og der er flere tiltag på vej...
Jeg kunne tænke mig at høre om jeres tanker om generation smart phone!?
