Dagens bog er skrevet af Andreas Lloyd. På nogle måder et frø til dette symposium. En samtale med Andreas og læsning af hans bog satte mange tanker igang. Må vinderen føle sig ligeså inspireret, som jeg gjorde.

Hvornår har du sidst oplevet, at demokrati føltes godt?

Der var engang, hvor Andreas ikke troede på, at demokrati overhovedet kunne føles godt. Det føltes som en tilskuersport, hvor han stod på sidelinjen uden at kunne overskue, hvordan han selv kunne deltage. Uden tro på, at der var plads til ham og hans engagement.

Men demokrati er en deltagersport. Det er ligesom at cykle, svømme eller spille fodbold. Det skal føles med hele kroppen. Og ligesom at dyrke sport, så kan demokrati faktisk føles godt – og ikke bare fordi man vinder eller får sin vilje. Men fordi dét at være i et demokratisk fællesskab fyldt med samhørighed, stolthed, magt og håb kan være noget af det stærkeste, vi kan opleve som mennesker.

Alt dette har Andreas oplevet på sin egen krop. Og i denne bog fortæller han om sin egen dannelsesrejse – fra at være demokratisk nybegynder, der egentlig allerede havde givet op, til at blive sådan én, der skriver en bog om som sine demokratiske erfaringer.

Bogen er en samling personlige essays, der fortæller om seks forskellige fællesskaber og udforsker forskellige sider af demokratiets følelsesliv – fra at kæmpe med at finde sin egen stemme og føle sig berettiget til at bruge den, til at overvinde følelsen af magtesløshed ved at finde sammen med andre og skabe forandring.

Andreas Lloyd har gennem de sidste 15 år været en drivkraft i en række nyskabende danske borgerinitiativer, så som Københavns Fødevarefællesskab, Borgerlyst, Samtalesaloner, Medborgerne og den danske klimabevægelse.