Mindfulness

Anmeldelse: Mindfulness for børn og unge, af Sabrina Justesen Leoni

  Anmeldelse fra Mindful GroundFor en måneds tid siden fik jeg denne bog tilsendt med et ønske om at anmelde den. Jeg har rigtig mange bøger om mindfulness, dette er dog den første på dansk om mindfulness med børn. Et område som gerne, for min skyld, må udvide sig endnu mere i arbejdet med børn og unge i Danmark. Jeg har virkelig nydt at læse den.

For mig som forældre har området en klar interesse. Selvom bogen særligt er henvendt til de der professionelt arbejder med børn, så åbnede jeg bogen i håb om også at blive inspireret som mor og i min måde at møde min datter på. Professionelt er det altid spændende at læse om andres viden og fordybelse med området.

Jeg er ikke "akademisk uddannet” i mindfulness. For mig har det været praksis, praksis, praksis og at lære af de lærer jeg har fulgt, der har været min primære vej. I det lys er “Mindfulness for børn og unge” fantastisk godt opbygget. Det er nemt at gå direkte til øvelser, som man kan prøve af i hverdagen. Det mere akademiske stof er samlet særskilt i starten, og giver mig som læser et godt og tydeligt overblik.

Baggrundsstoffet giver en god intro til mindfulness og dens indtoget i Vesten. Der er en dybde og en respekt for både forskning og praksis.

Øvelserne er godt bygget op, og er ikke krydret med for meget “snik snak”. Jeg har en klar følelse af, at kunne gå i gang med dem med en børnegruppe uden for meget tvivl om “the hows and whys”. De udstråler en varme og en nænsomhed for de børn der deltager. Det giver mig lyst til at være barn igen, i selskab med en voksen der sad på gulvet og gav sig den tid og opmærksomhed til at bare at være til stede.

Det er også glædeligt, at der bliver lagt vægt på den voksnes praksis. At arbejde med mindfulness kræver i det hele taget en solid egen meditationspraksis. Man er nødt til at arbejde med det selv, hvad end man er forældre eller har en professionel tilgang. Derfor mener jeg, at det er så vigtigt med de konkrete øvelser til de voksne.

Hvis du har en professionel interesse for området med børn og mindfulness, vil jeg klart anbefale denne bog. Som forældre kan du dog også hente en masse inspiration i øvelserne. En dejlig velskrevet bog.

Få mere information om bogen her...

Den travle venlighed...

Jeg sad i går og skrev på en artikel. I den forbindelse fandt denne video frem igen. Den er fra TED talks, og da jeg så den for nogle år siden gjorde den et stort indtryk på mig! Den tager fat på om vi har for travlt i hverdagen til at være venlige overfor hinanden?? Jeg vil ikke skrive så meget, da jeg vil lade den tale for sig selv.

Det ville dog være fedt, at høre om det sætter nogle tanker igang hos dig? Kan du genkende pointen med travlhed?

 

Hvis du ikke kan se videoen direkte her fra bloggen, så bruge dette link: http://www.ted.com/talks/daniel_goleman_on_compassion.html

 

Og vinderne blev...

Tusind tak til alle jer der delte en kommentar for at deltage i konkurrence om en Citinside cd. Jeg blev utrolig rørt over mange af de ting I delte, og er taknemmelig for jeres åbenhed. Jeg håber, at de to vindere bliver glade for cd'en, og den kan bidrage med noget i jeres hverdag.

Til I andre så kan i lytte til nogle af numrene kvit og frit via af dette link:

http://soundcloud.com/search?q%5Bfulltext%5D=citinside Hvis nogle ønsker at læse mere om projektet kan I gå ind på http://www.citinside.dk/

Til at udvælge brugte jeg en lille nummer generator inde på random.org, så det blev helt fair. Og så (drumroll please)... De to vindere er:

Linda: kommentar nr. 11 og Anja: kommentar nr. 13.

Hvis I vil sende jeres adresser til kontakt@mindfulground.dk så får I cd'en med posten.

 

VIND en Citinside cd - Et øjebliks ro Vol. 1.

  På det seneste har jeg fået tilsendt flere bøger og cd’er med ønske om, at jeg vil anmelde dem her på bloggen og facebook, (de kommer jævnt fordelt henover efteråret). Det gør jeg med glæde. Dog altid med en lille nervøsitet - hvad nu hvis jeg ikke kan lide det, skal man “lyve” eller pynte lidt på det, eller være brutalt ærlig? Hvorfor jeg har det sådan, er der mange grunde til, men lad det være et emne til et andet indlæg...

Mindful Ground BloggenI dag er det cd’en “Citinside - Et øjebliks ro Vol. 1” af Heidi Frier og Anne Eltard, jeg har fået æren af at lytte til og anmelde. De har også været så søde, at give mig 2 stk. cd’er, til 2 af jer der skriver en lille kommentar nedenfor.

Første indtryk er, at jeg er helt vild med coveret og det enkle design. Det underbygger den enkelthed jeg oplevede, da jeg satte cd'en på. Der er 10 numre i 3 dele. 7 numre med indtalelse og musik, og 3 instrumentale numre.

Som de to selv beskriver det er det en eksperimenterende fusion af lyd og meditationspoesi. Noget som jeg ikke er stødt på før. Det er længe siden, at jeg har brugt guidede cd’er, når jeg mediterer. Endnu mere sjældent er det, at jeg hører meditativ/relax/no stress musik (i den direkte forstand, for rock har også en meditativ virkning på mig). Derfor var jeg spændt på, hvordan det vil virke at lukke øjnene og lade mig guide på denne måde.

Det tog et nummer for mig, at vænne mig til stilen. Til at slippe ideen om hvordan en guidning “normalt” lyder, og lade dette være en helt anden slags rejse. Da 2. nummer startede, havde jeg det som at høre en børnebog, eller et Haiku digt. Det er så befriende simpelt. Det er uproblematisk, og det skabte et rum hvor jeg havde lyst til at være. Jeg fornemmede med det samme byen. Jeg fornemmede også et frirum deri.

Mine personlige favoritter er del 1 og 3. Del 2 minder meget om de guidninger, jeg selv bruger i min undervisning, så måske er det derfor jeg foretrækker de andre. Musikken og Heidis stemme kan anbefales - uden en facit på hvordan, hvor og hvornår den kan bruges. Den inviterer til, at man som lytter selv finder de øjeblikke og steder, hvor man ønsker et øjebliks ro (Vol 1.).

Jeg håber, at der kommer en Vol. 2. for jeg er spændt på, hvad de to kvinder videre ville kunne skabe sammen.

For at deltage i lodtrækningen af cd’en, så læg en kommentar der beskriver, hvor du kunne bruge et øjebliks ro og hvorfor? Jeg trækker lod onsdag, og husk at skrive dit navn. 

"Hey fede, sød hund du har..."

Noget jeg har undret mig over længe, er vores måde at hilse på hinanden... eller mangel på samme. Jeg har boet i denne lejlighed, i denne gård, med nogenlunde de samme naboer i 5 år. Alligevel kan jeg støde ind i de samme mennesker på 610. morgen, og ikke få så meget som et nervøst trækken på smilebåndet. Vi går rundt mellem hinanden, som totalt fremmede (også selvom vi har talt sammen ved et uheld i ny og næ). Nogle gange er der dog øjenkontakt. Forældre i institutionen kan kigge på en lige udenfor døren til Børnehaven, uden at sige hej eller bare nikke. Selvom barnet står, og skriger HEEEEEEEEEEEEEEEEEEEj.

Er jeg bare bondsk, og skal se at blive som de andre Københavner-jyder? Hvad er det ved en storby, hvor man bor tættere end på landet, der gør at vi pludselig ikke ser mennesker omkring os?

Jeg bliver så glad for at få et smil om morgen eller af at give en "godmorgen" til skraldemanden. Jeg har altid været vant til, at man anerkender andres tilstedeværelse. Det bliver så køligt med al den ignoreren. Ikke smalltalk, bare et smil - det forandrer altid min dag når andre smiler.

På det sidste internationle MBSR kursus jeg holdte, var det noget af det der rørte dem allermest. At de i Danmark ikke følte sig særlig set. De fleste kom fra lande hvor man gør noget ud af at "komme hinanden ved". Bare et forsigtigt "mojn". Det er lidt trist, at andre føler, at vi er lidt ligeglade i det.

TILGENGÆLD er der 3 ting der får flere til at smile, sige noget, stoppe op og komme hinanden lidt ved.

1. At være så gravid, at det ikke længere bare ligner en delle. Jeg får trætte smil fra kvinder med barnevogne. Smil og kommentar fra ældre mennekser. Og en masse spørgsmål fra flere udviklingshæmmede på Istedgade. Det inviterer bare til en eller anden form for kontakt.

2. Folk med hundehvalpe. Nårrrh hvor er den sød. Hvor gammel er den? Hvad hedder den? Eller bare masser af smil og klap (hunden, ikke ejeren). Det er svært ikke at synes de er nuttet og værd at smile af.

3. Når man får grineflip på gaden eller i bussen. Som regel smitter det. Når nogen andre griner helt nede fra maven, kan man næsten ikke undgå det selv. Medmindre mand har gode folk omkring sig der kommer med den typiske "ejjj helt ærligt, så sjovt var det heller ikke...".

Hvad er det ved de særtilfælde, der får vores opmærksomhed, på for det meste den gode måde?

Børn kan det næsten ligemeget hvad... Så godmorgen til jer alle, med ønsket om en god dag. :)