Medicine Keeper apprenticeship

Næste forløb starter i 2024

 

Illustration af Mai Ulrikka

at være Apprentice betyder, at være lærling.

I 10 måneder bliver vi her lærlinge til naturen, ilden, det vilde.

Dette apprenticeship er en 10 måneders transformerende rejse. Der er en personlig proces, et hvor dit forhold til naturen og dit lederskab udvikles, styrkes, næres.

Forløbet inviterer til fordybelse i identiteten og rejsen i at være medicine keeper

For det er du. Du rummer så meget af det verden har brug for. Her vil du styrker din stemme, fundament og værktøjer. Du bliver en stærk stemme for naturen og jorden.

Vi vil sammen skabe momentum for at forandre en kultur der udhuler naturens og de menneskelige resourcer.

Du vil fordybe dig i naturbaseret praksisser, de spirituelle, kropslige og praktiske. Med afsæt i din egen læring, erfaring og værdier, støtter dette apprenticeship hvordan du væver disse værktøjer ind i dit liv og arbejde. Det bygger ovenpå den visdom du allerede besidder og er. Ikke en færdig model der skal læres udenad, men som forlængelse af dig, din vision og hjerte.

Du skal arbejde med skygger, observere, lytte!, bruge dine hænder, nære din stemme, udvikle og blive klar over det du kan OG ikke mindst vil.

Vi arbejder primært med fire arketyper

  • Vild kvinden

  • Healeren

  • Den visionære

  • Lederen

Sammen skaber de et hjul for dette forløb. De forskellige energier, opgaver og steder vi ankommer til i vores liv. De vil guide os ind i temaer, elementer, potentiale og udfordringer. De bliver vejvisere, til det der er muligt gennem praksis og de kanaler du vælger at give videre igennem.

Du vil lære og opleve den forskel det gør, at leve livet cyklisk, fremfor lineært. Du vil forstå kroppens og naturens rytme og hvordan de støtter dig. Du vil have en ‘kropsliggjort’ forståelse for hvad forbundethed er for dig. Vi vil have fokus på hvordan du kan bringe dette videre til dine klienter, kurser eller der hvor du har lyst til at inspirere.

Rammerne for det vi skal indeholder bål, bevægelse, samtale, vandring, historiefortælling og mange timer i skoven.

Det er funderet i erfaring og oplevelse, så din egen praksis og forhold er kernen.

Jeg giver dig det jeg ved, du opfordres til at gå ‘narrow and deep’ og gennem disse måneder åbne for den medicin naturen har til dig og hvordan du kan give tilbage til jorden.



Moduler

☾ Allierede - kinship

Vi skal arbejde med dyr og planter som allierede. Praktisk og det der så fint kan kaldes natur spirituelt. Du bygger på dit personlige Materia Medica. Du skaber kontakt og kommunikation med ‘det ikke menneskelige’, men det der alligevel er en stærk stemme på vores fælles klode. Et første skridt til at samle dit council, som står med og vejleder dig. Vi åbner for begreber som ‘narrow and deep’, commitment, de første historier.

☾ Cyklisk

I dette modul arbejder vi med det cykliske. Du vil forstå de indre og ydre årstider. Lære hvordan du kan bruge vores cyklus som et powerfuldt værktøj for dig og i dit arbejde. Forstå og arbejde med elementernes betydning for os og jorden. Styrke samarbejdet med elementer og cyklus i vores healing, arbejde, liv.

☾ Skygger og boundaries

Vi arbejder med vores egne og de kollektive skyggesider. Hvor og hvornår de optræder. Hvordan vi kan bruge dem som styrker frem for ‘svaghed’.
Vi skal bygge masker med gæstelærer Randi Kjær. Vi ned i boundaries og lederskab i dette arbejde, når det udvikler sig fra personlig praksis til mere tydelig formidling, facilitering.

2 af disse dage bliver rammen for et maskearbejde, der ofte er som at hente det tabte op fra dybet. Sjælsarbejde; legende og afsøgende.
Vi kommer til at arbejde med vores skyggevæsner, vores uudfoldede sider, vores potentialer og hemmeligheder. Vi vil over de to dage skabe vores egen maske, formet i ler, bygget af papier maché og farvet med ler farver og tush fra skallen af sort valnød.

Om Randi Kjær er maskebygger, historiefortæller og kulturforandrer. I over 15 år har hun arbejdet med masker og giganter som del af paradekultur, forvandling, ritual og skyggearbejde.


☾ Værktøjer og resourcer

Vi bygger trommer. Arbejder med trommerejser og sang. Møder vores trommes sjæl og hvad denne ønsker at blive brugt til og det den har til dig. Udforsker hvad værktøjer er for dig. Hvor de stærkeste af disse kommer fra. Vi kigger igen på opbyggelse af forhold til dem vi vælger at bruge.

GÆSTELÆRER Iben Munk kommer og fortæller historier om bålet. Hun skal vi os hvordan historiefortælling er et kraftfuldt værktøj

At holde andre, healer’s depression og egen omsorg:

Hvem er du som spaceholder? Vi arbejder med kraften i ceremoni og ritual eller andre rum hvor Earth Based practices indgår. Vi kigger på et begreb som ‘healer’s depression’ og hvad der holder dig mens du holder andre, så du ikke brænder op og ud. Udvidelse af de personlige councils.

☾ Vision, Lederskab og afslutning: 2x 2 dage

Hvad er lederskab? Hvordan ejer du din ‘medicin’? Hvordan historiefortælling kan være effektivt i dit arbejde.Vi kigger på de historier du fortæller og den nye historie du gerne vil videregive og hvordan støtter disse din vision. Hvilke myter kan du inddrage og bruge i dit arbejde. Et Sprog for det naturlige - arbejde med at formulere tekst for det du laver Hvad er en (god) leder og hvilken slags leder vil du være? Hvordan kan du styrke modet til at tale din sandhed og bruge din stemme

Derudover har vi 5 møder på Zoom

  • Vild kvinden

  • Ritual og ceremoni

  • Formødre og forfædre

  • Værktøjer fortsat

  • Spirituel business - Hvordan kan du ‘gå ud’ med autencitet og med den ro eller fart du har brug for

1:1 sessioner

I løbet af vores tid sammen har du 2x 1:1. Disse ligger i starten, midten og lige inden afslutning. De kan især bruges i forhold i forbindelse med opgaveskrivningen.

Opgaver:

Du vil blive bedt om at skrive 2 refleksionsopgaver - midtvejs og afslutningsvis.
Den første går på din personlige praksis, den sidste vil være udfra ‘felt arbejde’ eller et projekt hvor du inddrager andre.

Du bliver opfordret til at udvikle et forløb, workshop eller sessionsform der inddrager nogle af de Earth Baseret praksisser vi arbejder med. De skal været afprøvet inden afslutning og udgør temaet for den sidste opgave.

DET EKSTRA KRYDDERI
+Du får 
PDF’er med fordybelse til hvert tema +lydfiler og praksisser til hjemmearbejdet +podcasts og videoer
+interviews
+gaver til at støtte din praksis

+adgang til online udgaven af ‘Kunsten at holde rum’

FORUDSÆTNINGER:

Det er klart en fordel, at du har kendskab til mig og min måde at arbejde på. Du vil blive inviteret til en samtale inden tilmelding. Det er vigtigt, at vi har en fornemmelse for hinanden og forventninger er afstemt. Det er en intim rejse.

Derudover er det vigtigt, at du kan prioritere egen praksis og ser dette som et personligt arbejde og ikke kun et professionelt kursus. Som udgangspunkt skal du kunne deltage hver gang.


TILMELDING

Send en mail til carina @ carinalyall .com for at booke en samtale eller hvis du har spørgsmål til forløbet.

 

Udtalelser

“Det er som om musik er begyndt at lyde bedre. Mad smager bedre. Mine bevægelser føles bedre. Min forståelse for mig selv er mildere.

Jeg er blevet vækket.

Mit commitment og dedikation til dette forløb, er blevet meget mere end blot ord jeg læste op omkring bålet i skoven.

Med så få ord, så stor visdom og med så meget moderlig omsorg og åbenhed, har Carina virkelig formået at ramme mig direkte i hjertet med hendes stærke og rå finhed og nærmest plukke et lille vissent blad af mig hver gang vi mødes eller blot taler sammen.

Jeg er mere kvinde end for 5 måneder siden og der er blevet tændt en livsgnist i mig, jeg har længtes efter altid.” Fenjah


“Earth Medicine forløbet har grundlæggende ændret mig ~ fulgt mig hjem til mig selv og hjem til naturen. Jeg har igennem forløbet opbygget et forhold til både min indre natur og naturen omkring mig.

Jeg har fået en forståelse for mit hjerte, dets længsler og mit indre liv, som jeg ikke havde turde håbe på gennem et kursus.

Det er det Carina kan. Hun kan holde rum for processer som intet andet menneske jeg har mødt. Hun skaber et rum, der er så trygt, at det er muligt at gå fra hinanden og samles på ny. 

På Earth medicine gør Carina op med dogmer, stiller spørgsmål, så du ved præcis hvem du er og hvad du tror på og hvorfor. Ikke fordi hun udstikker rigtigt og forkert, men fordi hun tvinger dig til selv at tage stilling.

Earth medicine har været balsam for min sjæl, langsommeligheden, dansen, tiden omkring bålet, hendes mad (the woman can cook!) tiden i naturen og forståelsen for at vi hænger sammen, har været så utrolig helende.

Carinas viden er kropsliggjort, hun underviser fra et sted, hvor hun har gennemlevet det hun underviser og derfor virker det så legende let. Og selvom det kan være tungt at gøre op med det, der grundlæggende ikke tjener os mere, så griner man så meget hos Carina.

Hvis du vil have show, love and light og poleret overflade og én, der har svarene for dig, så gå en lang bue uden om Carina!

Men hvis du derimod vil have ægte, oprigtig og er klar til at stikke et spadestik dybere, så kan jeg på det varmeste anbefale Earth Medicine.” Ayoe Ramati


“Earth Medicine er svært at beskrive med ord. For mig er det en kropslig rejse. En lidt andet måde at være i livet på. Hvor det handler om at tage sig tid til én ting. Ikke skynde sig afsted til det næste. Være her i både glæden og ubehaget. Det er ikke altid nemt, men ofte er det legende og bevægende. Og Carina formår at skabe og holde et uhøjtideligt rum for os deltagere - et rum, der favner os, og hvor vi ikke er forkerte eller kan gøre noget forkert - selv ikke, når jeg famler mig frem. Jeg kan kun anbefale dette og Carina!Mette Overbeck



Da jeg landede omkring Carinas bål med en gruppe vidunderlige kvinder, mærkede jeg hurtigt en streng dybt i mig begynde at klinge. Først hviskede den blidt min længsel frem, gav den farver og form, så stien til at følge den blev tydelig for mig.

Siden begyndte mine rødder at vokse sig stærke og dybe, så de kunne sanse alle de andre levende væsner omkring mig - træer, planter, jord, fir-bende, vingede, sten, ild, vand.. Mærke min forbundethed med alt omkring mig.

En ny glæde, taknemmelighed og kærlighed for livet og alle dets muligheder begyndte at folde sig ud og vokser sig stadig større i mig dag for dag.

Jeg kan ikke forestille mig en bedre fødselshjælper end Carina, som med sin store varme, nærvær, jordforbundethed og visdom er en umådelig tryg hånd at holde på rejsen.Iben Munk - Jordens sang