Jeg har lige været på to dages arbejds"retreat" på landet. Min mor bor ud til vand og skov, og det er luksus at komme derned. Der var fantastisk, solen skinnede og vi tog en køretur langs vandet på vej ind for at handle. Jeg kørte bilen, og er måske ikke den mest erfarne billist. Derfor vælger jeg, at køre forsigtigt mellem vejtræer og rådyr.
Store smil og grin og tjuhej hvor vi hygger, jeg kigger ud af bakspejlet, ser en ung fyr i en sænket vogn i en god turkis farve, som helt sikkert kører mere end mine 48,8 km i timen. Jeg har overskud, jeg er glad, og føler mig som et stort menneske, så jeg bremser ned, og blinker ind til siden for at lade ham komme forbi.
Han kører forbi mig storråbene i sin bil, rystende på hovedet mens han laver fagter mod mig og gasser op...
Vildt nok, hvordan ens intentioner gang på gang bliver misforstået, og hvor meget en "ÅRH jaaa..." følelse man kan få, når nu man prøvede at være flink.
Det store spørgsmål er, hvad jeg nu gør? Skal jeg lade det ødelægge mit humør. Give fingeren tilbage. Blive ked af at al den forsøgen på at gøre ham en tjeneste var forgæves? Lade være med at gøre det en anden gang?
Hvordan ville du reagere?