2012 farwell, Aufwiedersehn, Adeiu (Copy)

Det er klassisk at slutte af med en blogpost om det forgangne år. Jeg vil ikke gøre nogen undtagelse. Da det er så populært med år i tal, vil jeg kaste mig ud i at beskrive mit på samme måde.  

Graviditet - 1

Måneder med kvalme: 3 mdr. som det meste af tiden ramte en 10'er på skalaen. Jeg undskylder hermed, hvis jeg nogensinde har tænkt "hvor slemt kan det være...".

Fødsel - 1, fantastisk oplevelse hjemme i stuen. Er så taknemmelig for at man i Danmark helt selv må vælge hvordan rammerne skal være.

Datter - nu 2 stk. Ved godt det ikke er specielt for mig, men er pave stolt i mit stille sind og helt udmyg over hvor heldig jeg er.

VoksenMorMeltdowns - hmm 2 den seneste uge bare. Så dejlige som de er, så er jeg også engang i mellem helt magtesløs, når trætheden rammer hårdt.

Antal fester - 1... Hold da op. Det sættes der hårdt ind på i 2013.

Indkøbte bøger både faglige og skønlitterære: 36... (jeg har et problem)

Antal bøger læst færdigt: 7...

Kæreste der på alle måder gør mig glad: 1 <3

Kursister der har udforsket, udfordret og rørt mig gennem dette år: 32 (foruden jer der har taget introforløb og virksomheder og retreats) Tak til de af jer der har investeret så mange uger i jer selv, og den rejse I har taget.

Ferier: 1. Den første fælles familieferie nogensinde. Lilli taler stadig om den. Helt klart noget jeg ikke har prioriteret højt nok før. At holde HELT fri.

Drømme: ualmindeligt mange, og sådan fortsætter det forhåbentligt.

Vi ses i det nye år. Pas på jer selv og hinanden. Drik rigeligt med vand og brug beskyttelsesbriller, som min mor siger (og skrev til mig i går).

Kærligst

Carina

 

 

Godt nytår.