Keeping it real

Find ro og stress af gennem motion.

  Det er ved at være alt for længe siden, at jeg har blogget. Den gode intention er der dog... :) Derfor lægger jeg ud med en post, som er skrevet af en anden... det bliver kickstarten tænker jeg.

Da jeg var på messe sidst i september, slog det mig, at jeg stod en hal med 180 "rigtige" måder, at leve sit sunde liv på. Blev næsten helt overvældet. Jeg var der med min stand, med brochure (der iøvrigt var trykt i mini skrift... grrr), men jeg mener bestemt ikke at mindfulness er én sandhed. Er det en praksis for alle? Sikkert ikke. Derfor har jeg inviteret nogle kvinder til, at skrive om hvad der giver dem ro, klarhed og frihed i deres liv.

Her er Lise Brøndum Andersens post. Hun er indehaver samt instruktør hos PushyMums.DK og jeg utrolig taknemmelig for, at hun havde lyst til at dele med mig/os.

-------------

I kender det garanteret alle sammen – en travl hverdag med job, familieliv – evt. med små børn, en venskabskreds, skønne forpligtelser i alle afskygninger. Det hele er med til at gøre dig lykkelig og komplet, men til tider også småstresset.

Det handler om at finde en balance igennem det hele!  Og det har jeg fundet gennem motion samt en sund levevej.

Jeg er på ingen måde hellig omkring det. Men jeg har også fundet ud af, at jeg bliver et gladere menneske, en mere rummende kone – og en meget mere givende mor. Det hele kommer sig af, at jeg laver tid til motion i det relativt stramme program enhver børnefamilie har.

(Nu er jeg jo også så heldig, at motionen er gået hen og blevet mit job). Men jeg prioriterer højt at få kroppen i gang, så den er klar til at yde. Sådan har det ikke altid været. Langt fra…

Jeg har haft masser af perioder, hvor jeg har været udkørt og ikke sat tid af til at stresse af og koble fra via motionen.

F.eks. da jeg blev mor første gang. Jeg var så ekstremt tæt på at få en efterfødselsdepression. Eller jeg havde det måske uden rigtig at få en diagnose. Emma blev født for tidligt i London, hvor vi kun havde opholdt os et par måneder, før hun besluttede at verden skulle opleves NU. Emma fik kolik, og var rigtig ked af det de første mange måneder. Vi kendte ingen derover, familien var langt væk, og min mand var startet i nyt job, som krævede mange af hans vågne timer.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre – var ked af det stort set lige så meget som Emma-trunten. Så begyndte jeg at vandre og løbe parkerne tynde, for så hørte man ikke hendes hjerteskærende gråd så meget (især ikke med en Ipod i ørerne), og hvis det så bare regnede (hvilket det jo gør en del i UK), så kunne man heller ikke se, at jeg også små-græd…

Midt i det hele blev min form – både fysisk og psykisk - bedre og bedre, og jeg magtede på én eller anden måde hendes smerte og gråd mere. Og jeg blev bedre i stand til at trøste hende. En dag mødte jeg en gruppe mødre, som også løb rundt i parken. Det var en officiel genoptræningsgruppe for mødre på barsel.

Og det blev starten på mit eget koncept www.pushymums.dk, and the rest is history!

Man magter SÅ meget mere, når kroppen bliver rørt. Selv efter en nat uden meget søvn, så får man ny energi ved en god tur i naturen. Det samme gør sig gældende, hvis man i en jobsituation føler sig presset eller decideret stresset. Man kobler fra – indånder ny kraft – og slipper dagens opgaver.

Tips til at få motion ind i en travl hverdag:

  • Koordiner med din partner – planlæg hvornår du skal have tid til at få motion
  • Løb eller cykel på arbejde
  • Løb en tur med barnevognen, hvis du skal have junior til at sove
  • Smid dig på gulvet derhjemme – og lav lidt stille og rolige balanceøvelser med en god vejrtrækning– og mærk, hvordan du hver gang trækker nye kræfter ind.

Resultatet af en hverdag med motion:

  • En sundere krop, som kan klare mere
  • Man får tømt hovedet – vasket tavlen ren ☺
  • Overskud til at være mere for andre
  • Bedre søvn samt bedre koncentrationsevne

Pas på dig selv!

De bedste hilsner fra Lise.

Mail: info@pushymums.dk

Web: www.pushymums.dk

Oplever du forbundenhed i dit parforhold?

Vores forhold og relationer til andre, kan ofte påvirke vores hverdag. Det kan være genstand for meget stress og press, men også glæde og nærvær i vores liv. Kickan Andersen er en helt fantastisk kvinde, som arbejder med familier og parforhold og hun er i dag gæste blogger her. God læsning

Oplever du forbundenhed i dit parforhold?

I en tid hvor meget optagenhed går på selvrealisering, sund kost, motion og karriere er der noget der undre mig. Samlivsbrud overstiger uden sammenligning al statestik inde for udfordringer som stress, overvægt, motion og dårlig ernæringsviden. Min erfaring er at alle mennesker søger en oplevelse af accept og anerkendelse. Det kan ske gennem mange ydre omstændigheder, så som netop "at have styr på tingene", leve rigtigt, karriere og afspejling af fysisk sundhed og overskud. Andre giver bare op. Min forundring går på valg af fokus.

Min erfaring er nemlig, at de fleste, når man går tæt på, i højere grad end noget andet, længes efter en oplevelse af forbundenhed til et andet menneske, ofte i relation til ens partner. En forbundehed udtrykt i kontaktfuldt samspil, trods forskelligheder, uenigheder, fejl og mangler. Mange lever den usynlige skilsmisse, fordi kontakten ikke er der, og fordi man måske ikke er klar over at netop dét, er et signal om at det er nu man skal tage sin relation alvorligt hvis den skal vare ved.

I det offentlige rum er der meget fokus på stress, arbejdsglæde, motion mv. Og desværre ikke særlig meget på samspil i relationer. Og er det ikke i relationer at oplevelsen af sig selv som værende ok, får fornyet krafter og energi? Så netop derfor er det vigtigt at vores primære relationer fungere, og at de fungere godt. At vi har et billede af, hvad vi kan ændre og hvad vi ikke kan ændre. Hos os selv, og hos vores partner.

Derfor er parterapi godt. Derfor er PREP-kurser værdifulde. For når vi kommer til oplevelsen af forbundenhed i en relation på godt og ondt, kan vi udvikle os ud over vores egne grænser. Energi, kreativitet og glæde bliver en naturlig udløber af denne oplevelse.

Bonusen er naturligvis tryghed i parforholdet og familien. En god gave at give videre til næste generation.

Lidt om Kickan...

Kickan har terapeutiske og rådgivende konsultationer for par, individer, forældre og familier.
PREP kurser i DanmarkMine erfaringer er, at det kan hjælpe.
Hun afholder kurser for par, foredrag og peptalks om børn, parforhold, forældreskab, familieliv og livsglæde for institutioner, skoler, barselscaféer, biblioteker m.m. Læs mere her... www.kickanandersen.dk
Derudover svarer hun på spørgsmål om parliv i Magasinet MOR under ekspertpanelet og i brevkassen på mama.dk, under Shop,"Spørg eksperten".
Hendes seneste tiltag er barselscaféen Lille Du. Læs omtale her:

Zen for mødre

  Jeg har spurgt nogle kvinder, som jeg finder enormt inspirerende, om at skrive et indlæg til bloggen. De kommende måneder kommer deres bud på hvordan man kan få mere ro i hverdagen her. Jeg er enormt glad for at de har valgt at bruge tid på det. :) Her kommer Anna Skyggebjergs (forfatter til Zen mødre og Super mor) indlæg. Kh Carina

Zen for mødre

Er hverdagen hektisk? Glemmer du at trække vejret i bund? Glemmer du at gøre plads i din hverdag til ro, nærvær og fordybelse?

Den dårlige nyhed er, at sådan er det for de fleste mødre med små børn.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. En hverdag med Zen-fyldte åndehuller er lige om hjørnet. Du behøver hverken at købe et ”starter kit”, at blive buddhist eller at melde dig til et 12-punkts program. Alt, hvad der skal til for at opleve Zen i hverdagen, er, at du finder nogle ritualer, som giver dig en følelse af, at du har ”a room of your own”, hvor du kan trække vejret i bund.

Her er mine tre helt enkle ritualer, der giver mig et Zen-fyldt åndehul om aftenen, når børnene er puttet.

1: Jeg trækker mig tilbage til soveværelset, slukker lyset, tænder stearinlys og tager 15 minutter i meditativ ro.

2: Jeg synker ned i min Nødhjælpskasse, som er en kasse, jeg har fyldt op med ting, der gør mig godt på hårde dage.

3: Jeg skriver taknemmelighedsdagbog, altså ”fem ting, jeg er taknemmelig for i dag”.

Selv på de travleste dage er Zen muligt! Og på de dage, hvor det alligevel ikke er, ja, der tilgiver man sig selv. For Zen handler nemlig også om at acceptere, at man ikke altid kan gøre det så godt, som man gerne vil. Og faktisk: Det er en stor lettelse og kilde til Zen at give slip på alle de store forventninger og acceptere livet, som det er lige nu. Og så have tillid til, at det ændrer sig efterhånden og kommer til at gå alt sammen.

Anna Skyggebjerg

Anna Skyggebjerg er mor til Jacob og Elise på 10 og 15 år. Hun har skrevet bøgerne ”Super Mor. Smutveje for enlige mødre – og andre seje kvinder, der vil have en nemmere hverdag” og ”Zen for mødre. Åndehuller du vil nyde, i en hverdag du vil elske!”

Følg Anna på hendes blog, ”Hele 3 ting”, hvor hun hver dag skriver om Zen i hverdagen: blog.annaskyggebjerg.dk

 

 

Hurra det er (snart) efterår...

"I love the fall.  I love it because of the smells that you speak of; and also because things are dying,things that you don't have to take care of anymore, and the grass stops growing." -  Mark Van Doren

Her til morgen havde jeg alle vinduer åbne. Det var piv koldt, men på denne årstid er der en helt særlig lidt bidende luft. (Jeg tror måske at den kommer lidt tidligt i år.) I hvertfald elsker jeg denne årstid.

Mindful efterår

 

 

 

 

For mig er det en årstid byder på:

  • helt fantastiske farver udenfor
  • man skal putte sig under dynen eller ind til kæresten
  • sterinlys i vinduerne
  • suppe
  • varme i stuen
  • Fordybelse og ro

Jeg synes det er så hyggeligt. Folk kigger på mig som om jeg er skør, men jeg bliver virkelig glad, når det er efterår. Tilgengæld kan jeg godt have the sommerblues...

MEN jeg er også nærmest født i snedrive i Nord Canada og kan blive lykkelig når jeg kigger ud af vinduet og ser at det har sneet. Så det er med et stort smil, varmt hjerte og kolde tæer, at jeg byder efteråret velkommen med åbne arme. : )

Hvordan har du det med årets kommende skift?

 

RIP iPhone...

   

Jeg har taget en drastisk beslutning og har fået aflivet min iPhone. Inden jeg bliver anklaget for blasfemi eller ligende, så hjalp Lilli processen godt på vej, ved at døbe den kære iPhone i et glas koldt vand sidste år... Den har ikke virket helt optimalt siden.

 

Nå, men jeg har følt, at det at være online 24/7, var med til at gøre mig en anelse fraværende herhjemme og i andre sociale sammenhænge. Den blev en forstyrrende faktor og jeg var konstant på arbejde, på facebook, på hotmailen, bare PÅ.

Og hvad gav det mig egentlig? Som min kæreste spurgte, er det virkelig nødvendigt at tjekke mail kl. 2 om natten, du har jo alligevel ikke tænkt dig at svare... næ han har jo ret.

 

Jeg skulle tage et ansvar og da jeg ved at jeg ikke ville kunne styre det ved skemaer og forbud osv. Så, er den nu skiftet ud med en Nokia (dog ny), der ikke kan en fis, og jeg har så meget mere tid lige pludselig. Har en smule abstinenser og synes jeg er udenfor klubben af smarte iPhone folk... Men jeg har stadig min Mac! :)

 

Det er så skønt at være offline og ikke slave af den lille djævel. Jeg går ikke helt amish, men jeg tror på at jeg kan leve uden. Og der er flere tiltag på vej...

 

Jeg kunne tænke mig at høre om jeres tanker om generation smart phone!?