Why do it at all? (Copy)

I AM BACK - in english. :) So I joined the blog challenge over at the suitcase entrepreneur. And this is day 1... Today is all about why? Something that in business has been a great adventure the past 3 years. Why do I do what I do - and at other times "what the hell am I doing...?"

I started this blog back in 2011, because I wanted to share my story. I wanted to let people know how I use and practice meditation in everyday life. I have 2 daughters, a business, loads of friends I have neglected and a big family that I love. It is important to me that practice, integrating meditation and becoming more present in life, is down to earth. It is doable for everyone.

I feel very passionate about inspiring others to own their story, and break free from the drama of it, and use it to connect to their sense of worth and belonging. Because of that I want to share mine - honest, connected, and out loud.

That being said, I fell off the wagon. I had a good start, then business panic, then work freeze, then another baby, and bam 2 years later there hasn't been a lot of activity.

So the amazing Natalie Sisson sent me an email, gave me a push and I am back to share, listen and connect to my creativity again.

I am back on Twitter as well... Oh my. Maybe you would like to connect? I'm at @mindfulground

See you tomorrow. :)

Sommer(bog)regn - VIND A Mindfulness-Based Stress Reduction Workbook (Copy)

En dejlig bog af Elisha Goldstein og Bob Stahl. Jeg har brugt den meget som inspiration og der følger en fin cd med mange gode meditationer med. Den giver et godt indblik i MBSR kurset og kan være god til de der gerne vil i gang med MBSR, men vil prøve det af på egen hånd først. Den blander øvelser, refleksioner og teori rigtig godt. Den følger fint op efter hvert emner og den kommer godt omkring. Det erstatter ikke MBSR kurset, og den støtte man finde med en lærer og en gruppe, men den er god alligevel.

Underviser du selv, kan den også være god at læse. Den kan give nye vinkler på øvelser og inspiration til nye.

Som en lille note til denne bog, så har min yngste datter været så venlig at tegne på de to første sider, men resten af bogen er super fin... :)

MBSR kursus - bog

 

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 16. august kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

 

Sommer(bog)regn - VIND Mindfulness for børn og unge (Copy)

Så er der en dansk bog på banen. Jeg anmeldte denne bog sidste år - læs anmeldelsen her... Bogen hedder Mindfulness for børn og unge - teori og praktiske øvelser, af Psykolog Sabrina Justensen Leoni. Det er rigtig fin bog for dig der arbejder med børn og unge, og er interesseret i at bringe mindfulness ind i dit arbejde. Den veksler godt mellem øvelser, teori og inspiration. Den er super overskuelig og kan også virke som et opslagsbog.

Den er primært henvendt professionelle, men kan sagtens læses af den nysgerrige forældre.

Mindful børn, bøger

 

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 9. august kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn - VIND Stress Reduction for teenagere + en Bonus (Copy)

Har du en teenager? Arbejder du med teengere? Er du selv teenager? Så kan denne bog +en lille bonus måske være noget for dig. Gina Biegel som er forfatter til bogen The Stress Reduction Workbook for Teens, har forsket på området længe. Hun afholder kurser for børn og forældre, og uddanner lærere i hendes program MBSR-teens. Jeg har taget hendes teachers training og synes hun er dygtig. Hun brænder for at hjælpe stressede unge. Du kan læse mere om hende og hendes arbejde her...

Denne bog tilbyder konkrete øvelser, meditationer og inspiration som er lette at gå til. Denne bog er på engelsk, men meget let forståelig. Som en lille BONUS følger hendes cd med 14 forskellige meditationer med (dog også på engelsk, men Gina og jeg arbejder på en dansk udgave).

 

Gina Biegel mindfulness teenager

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 2. august kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn - VIND Mindful Teaching bogen (Copy)

Er du lærer, pædagog, underviser af en art eller blot interesseret i mindfulness i skolen, så er denne bog noget for dig. I denne uge er Mindful Teaching and Teaching Mindfulness, af Deborah Schoeberlein på højkant.

Der har været en del snak om mindfulness i skolen og denne bog giver et godt overblik. Det som jeg RIGTIG godt kan lide, er, at den også lægger stor vægt på lærens/underviserens egen praksis. Den tager med at man ikke kan undervise i noget man ikke selv praktisere. Det er ikke nok blot, at meditere når du guider...

Bogen er på engelsk, men den er let læselig og en rigtig god begynder bog, som helt sikkert kan give inspiration til hvordan det er muligt at integrere mindfulness i undervisning.

 

Sommerbogregn - mindful teaching

Hvad skal du gøre for at være med i lodtrækningen? 

Du skal smide en kommentar om hvorfor du gerne vil vinde bogen. Hvorfor er dette emne interessant for dig.

Vi trækker lod fredag d. 26. juli kl. 12.00 :)

Om bog-regnen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes.

Sommer(bog)regn her på bloggen. (Copy)

Min fødselsdag er i juli og hele mit liv har det været svært at hive ret mange gæster hjem til boller og kakao, fordi de altid var på ferie. Så nu ville jeg gøre sommeren lidt sjov, hive pakkekalender konceptet ud i sol, varme og bloggen. Jeg EEEElsker bøger, det betyder at jeg køber alt alt for mange af dem. Det betyder så, at jeg engang i mellem må rydde op i dem, så vi kan være i stuen. Flere af dem er købt til inspiration, nogle har jeg ikke fået brugt som jeg troede og andre kan jeg ikke huske hvor kommer fra. I stedet for at sælge dem, vil jeg gerne give nogle af dem væk via bloggen.

Hver uge i løbet af sommeren vil jeg give en bog væk. For at finde ud af hvem der skal have hvad, og for at lære jer bedre at kende, vil jeg enormt gerne høre jeres historier, kommentar, inspiration eller skepsis i forhold til de forskellige temaer bøgerne omhandler. Der bliver trukket lod blandt besvarelserne og vinderen får direkte besked. Jeg skal nok beskrive nærmere hver uge.

Jeg betaler portoen, men skulle du bo i København så kan bøgerne afhentes eller om muligt leveres.

Glæder mig til at høre jeres kommentar og til at give gaver i massevis - måske kommer der også et par overraskelser. :)

----------------------------------------------------

Mindful spisningI denne uge er det Mindful Spisning af Per Brændgaard og Uffe Damborg det handler om. Jeg har faktisk ikke selv læst den, så kan ikke sige så meget om indholdet. Jeg ved dog, at mange er interesseret i emnet og at de to herre har arbejdet og forsket i emnet i mange år.

Det skal du gøre

Så jeg vil enormt gerne høre jeres historie om hvordan måltider foregår hos dig. Er det foran fjernsynet, alene, med hele familien, læser du avis i mens? Går det stærkt, når du spiser, eller er der god tid? Hvor ofte smager du den mad du spiser?

Skriv dine kommentar i feltet nedenfor og husk email adressen, så jeg kan få fat på dig skulle du være den heldige vinder.

Der bliver trukket lod på tirsdag i næste ud og så er næste bog på plakaten onsdag morgen. :)

PS kender du nogen som du tænker "den ville han/hun elske", må du meget gerne sende linket videre.

VIND Jon Kabat-Zinns cd (Copy)

Det er forår. Alt muligt bevæger sig i en spændende retning både privat og hos Mindful Ground. OG der er kommet så mange nye til på facebooksiden, at jeg synes det er tid til en lille konkurrence.

Det du kan vinde er:

(Billedet er godt nok blevet spejlvendt, men håber du kan læse hvad det er alligevel.)

For at være med, skal du blot gå tilbage til facebooksiden og dele denne post.

På onsdag trækker jeg lod blandt de af jer der har delt. Vinderen får direkte besked.

Nyd den fantastisk smukke mandag. :)

Carina

2012 farwell, Aufwiedersehn, Adeiu (Copy)

Det er klassisk at slutte af med en blogpost om det forgangne år. Jeg vil ikke gøre nogen undtagelse. Da det er så populært med år i tal, vil jeg kaste mig ud i at beskrive mit på samme måde.  

Graviditet - 1

Måneder med kvalme: 3 mdr. som det meste af tiden ramte en 10'er på skalaen. Jeg undskylder hermed, hvis jeg nogensinde har tænkt "hvor slemt kan det være...".

Fødsel - 1, fantastisk oplevelse hjemme i stuen. Er så taknemmelig for at man i Danmark helt selv må vælge hvordan rammerne skal være.

Datter - nu 2 stk. Ved godt det ikke er specielt for mig, men er pave stolt i mit stille sind og helt udmyg over hvor heldig jeg er.

VoksenMorMeltdowns - hmm 2 den seneste uge bare. Så dejlige som de er, så er jeg også engang i mellem helt magtesløs, når trætheden rammer hårdt.

Antal fester - 1... Hold da op. Det sættes der hårdt ind på i 2013.

Indkøbte bøger både faglige og skønlitterære: 36... (jeg har et problem)

Antal bøger læst færdigt: 7...

Kæreste der på alle måder gør mig glad: 1 <3

Kursister der har udforsket, udfordret og rørt mig gennem dette år: 32 (foruden jer der har taget introforløb og virksomheder og retreats) Tak til de af jer der har investeret så mange uger i jer selv, og den rejse I har taget.

Ferier: 1. Den første fælles familieferie nogensinde. Lilli taler stadig om den. Helt klart noget jeg ikke har prioriteret højt nok før. At holde HELT fri.

Drømme: ualmindeligt mange, og sådan fortsætter det forhåbentligt.

Vi ses i det nye år. Pas på jer selv og hinanden. Drik rigeligt med vand og brug beskyttelsesbriller, som min mor siger (og skrev til mig i går).

Kærligst

Carina

 

 

Godt nytår.

 

Anmeldelse: Mindfulness for børn og unge, af Sabrina Justesen Leoni (Copy)

  Anmeldelse fra Mindful GroundFor en måneds tid siden fik jeg denne bog tilsendt med et ønske om at anmelde den. Jeg har rigtig mange bøger om mindfulness, dette er dog den første på dansk om mindfulness med børn. Et område som gerne, for min skyld, må udvide sig endnu mere i arbejdet med børn og unge i Danmark. Jeg har virkelig nydt at læse den.

For mig som forældre har området en klar interesse. Selvom bogen særligt er henvendt til de der professionelt arbejder med børn, så åbnede jeg bogen i håb om også at blive inspireret som mor og i min måde at møde min datter på. Professionelt er det altid spændende at læse om andres viden og fordybelse med området.

Jeg er ikke "akademisk uddannet” i mindfulness. For mig har det været praksis, praksis, praksis og at lære af de lærer jeg har fulgt, der har været min primære vej. I det lys er “Mindfulness for børn og unge” fantastisk godt opbygget. Det er nemt at gå direkte til øvelser, som man kan prøve af i hverdagen. Det mere akademiske stof er samlet særskilt i starten, og giver mig som læser et godt og tydeligt overblik.

Baggrundsstoffet giver en god intro til mindfulness og dens indtoget i Vesten. Der er en dybde og en respekt for både forskning og praksis.

Øvelserne er godt bygget op, og er ikke krydret med for meget “snik snak”. Jeg har en klar følelse af, at kunne gå i gang med dem med en børnegruppe uden for meget tvivl om “the hows and whys”. De udstråler en varme og en nænsomhed for de børn der deltager. Det giver mig lyst til at være barn igen, i selskab med en voksen der sad på gulvet og gav sig den tid og opmærksomhed til at bare at være til stede.

Det er også glædeligt, at der bliver lagt vægt på den voksnes praksis. At arbejde med mindfulness kræver i det hele taget en solid egen meditationspraksis. Man er nødt til at arbejde med det selv, hvad end man er forældre eller har en professionel tilgang. Derfor mener jeg, at det er så vigtigt med de konkrete øvelser til de voksne.

Hvis du har en professionel interesse for området med børn og mindfulness, vil jeg klart anbefale denne bog. Som forældre kan du dog også hente en masse inspiration i øvelserne. En dejlig velskrevet bog.

Få mere information om bogen her...

Krig, fødsel og død... (Copy)

I disse dage går vi og venter på, at vores andet barn melder sin ankomst. Det er en underlig følelse at vide, at lige om lidt så ændrer verden sig fuldstædig, vi ved ikke hvordan, men ved at det bliver stort. Det er både spændende og også lidt vemodigt. Som med efteråret der i dag viser sig fra sin bedste side, symboliserer at noget dør og noget nyt begynder. I dag er det præcis 11 år siden at jeg stod overfor en anden kæmpe omvæltning i mit liv. (Jeg er begyndt at skrive minderne ned, så småt og så dukker der en masse op til overfladen.)

Jeg stod i Københavnslufthavn, med en enkeltbillet til Sarajevo, Bosnien. Jeg havde en 6 måneders kontrakt med et Hollandsk firma "Echos" og skulle arbejde som civil på den Amerikanske hærs hovedkvarter, Butmir blandt ca. 3200 soldater fra hele verden.

Mit job var at arbejde sammen med lokale kvinder og mænd og skabe rekreationsområder for soldaterne på basen. Et eventyr jeg havde valgt, fordi jeg synes det var “once in a lifetime” chance for at prøve noget helt anderledes, inden jeg på et tidspunkt skulle blive rigtig voksen...

Der stod jeg og skulle lade mit liv som jeg kendte det dø, og et helt nyt kapitel skulle begynde.

Jeg skriver om det her, fordi at de 1 1/2 år i Balkan, hvor jeg langsomt lod mit sind, min krop, mig selv falde ud i ingenting, også blev min introduktion til mediation. Der er mange gode minder. Men jeg endte alligevel et sted, hvor det eneste jeg havde kontakt til var tømmermænd, adrenalin rushes, andres psykiske forfald, ekstrem had, fortvivelse og en dyb undren over menneskers evne til at tilgive.

Detaljerne er der ikke plads til her, men slutning kom i 2003 da jeg tog hjem for at holde jul. Chokket for min familie var stort. Jeg var mør, faldet fra hinanden, og en rastløshed styrede hver en handling. Jeg fungerede ikke længere i en normal verden. Jeg kendte den ikke længere. Jeg var mistroisk, min evne til at være del i relationer med tillid og ro eksisterede ikke længere. Langsomt tog stress, dødsangst og angstanfaldene over. Jeg havde lukket mig inde i mig selv.

Når jeg mindes de sidste 11 år, så er jeg dybt berørt over, hvor meget det er muligt at hele, tage ansvar, tilgive og hvad et menneske kan gennemgå af skift. I de tider hvor alt virkede håbløst og mit spejlbillede ikke var genkendelig, var der stadig muligheder. Jeg søgte i sin tid meditation, som en måde at komme af med angsten NUUUU. At det blev døren til så meget mere, kan jeg kun være taknemmelig for. Det har været hårdt arbejde, men at lade mig selv blive blød i stedet for hård, at være åben frem for lukket, har vækket mig i live igen.

Nu sidder jeg her 11 år senere, hormonel, sårbar, tyk, med halvveer, og er så klar til at åbne mit hjerte for et lille nyt menneske.

See you on the other side...

Den travle venlighed... (Copy)

Jeg sad i går og skrev på en artikel. I den forbindelse fandt denne video frem igen. Den er fra TED talks, og da jeg så den for nogle år siden gjorde den et stort indtryk på mig! Den tager fat på om vi har for travlt i hverdagen til at være venlige overfor hinanden?? Jeg vil ikke skrive så meget, da jeg vil lade den tale for sig selv.

Det ville dog være fedt, at høre om det sætter nogle tanker igang hos dig? Kan du genkende pointen med travlhed?

 

Hvis du ikke kan se videoen direkte her fra bloggen, så bruge dette link: http://www.ted.com/talks/daniel_goleman_on_compassion.html

 

Og vinderne blev... (Copy)

Tusind tak til alle jer der delte en kommentar for at deltage i konkurrence om en Citinside cd. Jeg blev utrolig rørt over mange af de ting I delte, og er taknemmelig for jeres åbenhed. Jeg håber, at de to vindere bliver glade for cd'en, og den kan bidrage med noget i jeres hverdag.

Til I andre så kan i lytte til nogle af numrene kvit og frit via af dette link:

http://soundcloud.com/search?q%5Bfulltext%5D=citinside Hvis nogle ønsker at læse mere om projektet kan I gå ind på http://www.citinside.dk/

Til at udvælge brugte jeg en lille nummer generator inde på random.org, så det blev helt fair. Og så (drumroll please)... De to vindere er:

Linda: kommentar nr. 11 og Anja: kommentar nr. 13.

Hvis I vil sende jeres adresser til kontakt@mindfulground.dk så får I cd'en med posten.

 

VIND en Citinside cd - Et øjebliks ro Vol. 1. (Copy)

  På det seneste har jeg fået tilsendt flere bøger og cd’er med ønske om, at jeg vil anmelde dem her på bloggen og facebook, (de kommer jævnt fordelt henover efteråret). Det gør jeg med glæde. Dog altid med en lille nervøsitet - hvad nu hvis jeg ikke kan lide det, skal man “lyve” eller pynte lidt på det, eller være brutalt ærlig? Hvorfor jeg har det sådan, er der mange grunde til, men lad det være et emne til et andet indlæg...

Mindful Ground BloggenI dag er det cd’en “Citinside - Et øjebliks ro Vol. 1” af Heidi Frier og Anne Eltard, jeg har fået æren af at lytte til og anmelde. De har også været så søde, at give mig 2 stk. cd’er, til 2 af jer der skriver en lille kommentar nedenfor.

Første indtryk er, at jeg er helt vild med coveret og det enkle design. Det underbygger den enkelthed jeg oplevede, da jeg satte cd'en på. Der er 10 numre i 3 dele. 7 numre med indtalelse og musik, og 3 instrumentale numre.

Som de to selv beskriver det er det en eksperimenterende fusion af lyd og meditationspoesi. Noget som jeg ikke er stødt på før. Det er længe siden, at jeg har brugt guidede cd’er, når jeg mediterer. Endnu mere sjældent er det, at jeg hører meditativ/relax/no stress musik (i den direkte forstand, for rock har også en meditativ virkning på mig). Derfor var jeg spændt på, hvordan det vil virke at lukke øjnene og lade mig guide på denne måde.

Det tog et nummer for mig, at vænne mig til stilen. Til at slippe ideen om hvordan en guidning “normalt” lyder, og lade dette være en helt anden slags rejse. Da 2. nummer startede, havde jeg det som at høre en børnebog, eller et Haiku digt. Det er så befriende simpelt. Det er uproblematisk, og det skabte et rum hvor jeg havde lyst til at være. Jeg fornemmede med det samme byen. Jeg fornemmede også et frirum deri.

Mine personlige favoritter er del 1 og 3. Del 2 minder meget om de guidninger, jeg selv bruger i min undervisning, så måske er det derfor jeg foretrækker de andre. Musikken og Heidis stemme kan anbefales - uden en facit på hvordan, hvor og hvornår den kan bruges. Den inviterer til, at man som lytter selv finder de øjeblikke og steder, hvor man ønsker et øjebliks ro (Vol 1.).

Jeg håber, at der kommer en Vol. 2. for jeg er spændt på, hvad de to kvinder videre ville kunne skabe sammen.

For at deltage i lodtrækningen af cd’en, så læg en kommentar der beskriver, hvor du kunne bruge et øjebliks ro og hvorfor? Jeg trækker lod onsdag, og husk at skrive dit navn. 

"Hey fede, sød hund du har..." (Copy)

Noget jeg har undret mig over længe, er vores måde at hilse på hinanden... eller mangel på samme. Jeg har boet i denne lejlighed, i denne gård, med nogenlunde de samme naboer i 5 år. Alligevel kan jeg støde ind i de samme mennesker på 610. morgen, og ikke få så meget som et nervøst trækken på smilebåndet. Vi går rundt mellem hinanden, som totalt fremmede (også selvom vi har talt sammen ved et uheld i ny og næ). Nogle gange er der dog øjenkontakt. Forældre i institutionen kan kigge på en lige udenfor døren til Børnehaven, uden at sige hej eller bare nikke. Selvom barnet står, og skriger HEEEEEEEEEEEEEEEEEEEj.

Er jeg bare bondsk, og skal se at blive som de andre Københavner-jyder? Hvad er det ved en storby, hvor man bor tættere end på landet, der gør at vi pludselig ikke ser mennesker omkring os?

Jeg bliver så glad for at få et smil om morgen eller af at give en "godmorgen" til skraldemanden. Jeg har altid været vant til, at man anerkender andres tilstedeværelse. Det bliver så køligt med al den ignoreren. Ikke smalltalk, bare et smil - det forandrer altid min dag når andre smiler.

På det sidste internationle MBSR kursus jeg holdte, var det noget af det der rørte dem allermest. At de i Danmark ikke følte sig særlig set. De fleste kom fra lande hvor man gør noget ud af at "komme hinanden ved". Bare et forsigtigt "mojn". Det er lidt trist, at andre føler, at vi er lidt ligeglade i det.

TILGENGÆLD er der 3 ting der får flere til at smile, sige noget, stoppe op og komme hinanden lidt ved.

1. At være så gravid, at det ikke længere bare ligner en delle. Jeg får trætte smil fra kvinder med barnevogne. Smil og kommentar fra ældre mennekser. Og en masse spørgsmål fra flere udviklingshæmmede på Istedgade. Det inviterer bare til en eller anden form for kontakt.

2. Folk med hundehvalpe. Nårrrh hvor er den sød. Hvor gammel er den? Hvad hedder den? Eller bare masser af smil og klap (hunden, ikke ejeren). Det er svært ikke at synes de er nuttet og værd at smile af.

3. Når man får grineflip på gaden eller i bussen. Som regel smitter det. Når nogen andre griner helt nede fra maven, kan man næsten ikke undgå det selv. Medmindre mand har gode folk omkring sig der kommer med den typiske "ejjj helt ærligt, så sjovt var det heller ikke...".

Hvad er det ved de særtilfælde, der får vores opmærksomhed, på for det meste den gode måde?

Børn kan det næsten ligemeget hvad... Så godmorgen til jer alle, med ønsket om en god dag. :)

Amme, Amme, Slynge... ØL. (Copy)

Over hele facebook for tiden er diskussionerne i gang. Hvad er mors behov og hvad gør vi som forældre for vores børns skyld. Hvad "skal" man gøre for at give sine børn den bedste start på livet. Videnskab schmidenskab bliver slynget rundt i forsvar for de forskellige valg. Fanen er hævet højt for, at det er for børnenes skyld det hele. Det er ihvertfald ikke mutti's behov. Der bliver skreget ego mor mig her og der og alle vegne.

Hvorfor har vi så travlt med at skrige op om de RIGTIGE valg? Er der en "rigtig" to rule them all?

Jeg sad og tænkte tilbage på hvordan, jeg havde det da min datter blev født. Der var mange ting, der ikke gik, som jeg havde håbet på, og jeg kunne ikke amme - sådan troede jeg aldrig jeg ville få det.

Det berørte mig på et dybt plan, at jeg ikke fik den nærhed med den lille, at jeg ikke kunne udfylde rollen, som den der skulle give hende mad - jeg troede det var det jeg havde fået bryster til. Men nej.

Det var aldrig et ønske, at blive langtids ammer, og jeg glædede mig til igen at drikke en stor fad i solen på Vesterbro. Fordi det er dejligt, fordi jeg stadig er et individ, nu med afkom. Jeg ville også bare så gerne være en god mor, som jeg nu evner.

Nu er hun lidt større og fræk, og jeg har behov for at være, så god en mor som muligt. Jeg har behov for, at hun bliver set og hørt, så godt jeg nu kan. Jeg har behov for at hun får krammere og kysser, så jeg ved at hun har en chance for at vide, at jeg elsker hende mere end noget andet. Jeg går udfra, at det også er hendes behov. Det har jeg da vidst læst et sted...

Hvor "JEG*ER" er jeg nu oppe på?

Som tillæg til alt det, er der behov som hun også har. Det tager tid at læse dem, at lære hende at kende. Man fejlbedømmer, er træt og overser, man gør lidt, og så gør man det om.

Jeg er dog helt overbevist om, at man ikke kan fjerne MOARS behov, fra det at være forældre. Om man ammer til de er 8 eller ej! Så kan man skrive videnskab ind i det så meget man vil, hvis det ikke stemte overens med noget, vi følte inde i os, ville vi så overhovedet høre det?

Vi som forældre, har ting vi gerne vil gøre anderledes end vores egne forældre. Vi har værdier, vi har livssyn og erfaringer, vi har ting, vi mangler og gerne vil fylde i vores eget system.

Er vi bedre forældre ved at tilsidesætte alle vores egne behov? Eller skal vi se dem i øjenene, og flette dem ind, mærke dem, og acceptere det som en del af det at være mor til et lille menneske MED HELT SINE EGNE BEHOV?

Alle hader mormor bag rettet... (Copy)

Jeg har lige været på to dages arbejds"retreat" på landet. Min mor bor ud til vand og skov, og det er luksus at komme derned. Der var fantastisk, solen skinnede og vi tog en køretur langs vandet på vej ind for at handle. Jeg kørte bilen, og er måske ikke den mest erfarne billist. Derfor vælger jeg, at køre forsigtigt mellem vejtræer og rådyr.

Store smil og grin og tjuhej hvor vi hygger, jeg kigger ud af bakspejlet, ser en ung fyr i en sænket vogn i en god turkis farve, som helt sikkert kører mere end mine 48,8 km i timen. Jeg har overskud, jeg er glad, og føler mig som et stort menneske, så jeg bremser ned, og blinker ind til siden for at lade ham komme forbi.

Han kører forbi mig storråbene i sin bil, rystende på hovedet mens han laver fagter mod mig og gasser op...

Vildt nok, hvordan ens intentioner gang på gang bliver misforstået, og hvor meget en "ÅRH jaaa..." følelse man kan få, når nu man prøvede at være flink.

Det store spørgsmål er, hvad jeg nu gør? Skal jeg lade det ødelægge mit humør. Give fingeren tilbage. Blive ked af at al den forsøgen på at gøre ham en tjeneste var forgæves? Lade være med at gøre det en anden gang?

Hvordan ville du reagere?

 

Klima, klima, klima, lkmia, lmiak... (Copy)

Mens jeg sidder her med hovedet ud af vinduet med varmen på for fuld udblæsning, med min 17. latte to go i papkrus, computer, TV, og radio kørende og har glemt at slukke lyset i flere rum, undrer det mig, at de der store virksomheder ikke kan finde ud af at skære ned for det dersens CO2... NEJ... Nu går snakken igen omkring vores klima. Jeg ved ikke, om jeg skal frygte dommedag lige om hjørnet, men én ting jeg kan sige er, at det ikke kun er industrien, der er er nogle miljøsvin. Hvordan skal man danne sig et billede af hvilken situation vi virkelig står i?

Jamen hvad nytter det, kan man spørge sig selv om. Tja, jeg synes da i det mindste man skulle prøve. Jeg kunne godt tænke mig, at opdrage min datter til et liv, med et sundere miljø omkring hende og en følelse af ansvar for den verden hun lever i.

Jeg har min gang inde hos Danmarks kommende elite på KU et par dage om ugen... Her kan man både få varmen og en masse frisk luft samtidig på toilettet... Hvad er meningen med at skrue op på 5 i stedet for at lukke vinduet? Kaffen bliver nydt i gode engangs flamingokrus, som heldigvis ikke kan genbruges - og man MÅ IKKE bruge sit eget krus er der et fint lille skilt der reklarmerer med. Papir flyder alle vegne, og toiletpapir bliver brugt til at markere vejen til toilettet...

Hvorfor har vi så svært ved, at se os selv som en del af en et større billede? Hvis man ikke selv har et ansvar, hvis er det så? Det er vel i sidste ende os som forbruger, al den industri arbejder for? Jeg arbejder i hvertfald på at stramme op i mit eget liv, der helt klart også kunne bruge lidt forbedring på det område.

Hvad gør du for at skåne miljøet? Og tror du at der er stort problem?

Her er nogle tiltag jeg godt kan lide:

Fødevarefællesskabet - for dig der bor i KBH. Så kan man få lokalt grønt.

No impact man - måske lidt ekstremovich men han har gode pointer!

Stop spild af mad - Om hvad vores madvaner har af effekt på miljøet

Og drikkedunke frem for kildevand, termokrus til kaffen osv.

Dømmer du heller aldrig andre? (Copy)

Jeg ville så gerne sige, at jeg aldrig dømmer andre. Men det gør jeg. Helt pr. automatik. Det gør vi alle, nogen mere end andre måske. Vi har alle den fantastiske egenskab, at vi kan forsvare enhver handling, og ofte også vores fordømmelser. I aften skal jeg undervise "mindfulness fortsætter" holdet, og jeg vil tage emnet "at dømme sig selv op". For den evne er om noget lige så vel udviklet som det at dømme andre... Er den ik? I den forbindelse fandt jeg et lille digt, som jeg synes var meget sjov. :) Og måske en lille reminder... hehe

a poem about judging others

I was shocked, confused, bewildered as I entered Heaven's door, Not by the beauty of it all, nor the lights or its decor.

But it was the folks in Heaven who made me sputter and gasp-- the thieves, the liars, the sinners, the alcoholics, the trash.

There stood the kid from seventh grade who swiped my lunch money twice. Next to him was my old neighbor who never said anything nice.

Herb, who I always thought was rotting away in hell, was sitting pretty on cloud nine, looking incredibly well.

I nudged Jesus, "What's the deal? I would love to hear Your take. How'd all these sinners get up here? God must've made a mistake.

"And why's everyone so quiet, so somber? Give me a clue." "Hush, child," said He, "they're all in shock. No one thought they'd be seeing you."

Judge NOT.

Jeg fandt den her: http://texandave.blogspot.com/2009/09/poem-about-judging-others.html

Find ro og stress af gennem motion. (Copy)

  Det er ved at være alt for længe siden, at jeg har blogget. Den gode intention er der dog... :) Derfor lægger jeg ud med en post, som er skrevet af en anden... det bliver kickstarten tænker jeg.

Da jeg var på messe sidst i september, slog det mig, at jeg stod en hal med 180 "rigtige" måder, at leve sit sunde liv på. Blev næsten helt overvældet. Jeg var der med min stand, med brochure (der iøvrigt var trykt i mini skrift... grrr), men jeg mener bestemt ikke at mindfulness er én sandhed. Er det en praksis for alle? Sikkert ikke. Derfor har jeg inviteret nogle kvinder til, at skrive om hvad der giver dem ro, klarhed og frihed i deres liv.

Her er Lise Brøndum Andersens post. Hun er indehaver samt instruktør hos PushyMums.DK og jeg utrolig taknemmelig for, at hun havde lyst til at dele med mig/os.

-------------

I kender det garanteret alle sammen – en travl hverdag med job, familieliv – evt. med små børn, en venskabskreds, skønne forpligtelser i alle afskygninger. Det hele er med til at gøre dig lykkelig og komplet, men til tider også småstresset.

Det handler om at finde en balance igennem det hele!  Og det har jeg fundet gennem motion samt en sund levevej.

Jeg er på ingen måde hellig omkring det. Men jeg har også fundet ud af, at jeg bliver et gladere menneske, en mere rummende kone – og en meget mere givende mor. Det hele kommer sig af, at jeg laver tid til motion i det relativt stramme program enhver børnefamilie har.

(Nu er jeg jo også så heldig, at motionen er gået hen og blevet mit job). Men jeg prioriterer højt at få kroppen i gang, så den er klar til at yde. Sådan har det ikke altid været. Langt fra…

Jeg har haft masser af perioder, hvor jeg har været udkørt og ikke sat tid af til at stresse af og koble fra via motionen.

F.eks. da jeg blev mor første gang. Jeg var så ekstremt tæt på at få en efterfødselsdepression. Eller jeg havde det måske uden rigtig at få en diagnose. Emma blev født for tidligt i London, hvor vi kun havde opholdt os et par måneder, før hun besluttede at verden skulle opleves NU. Emma fik kolik, og var rigtig ked af det de første mange måneder. Vi kendte ingen derover, familien var langt væk, og min mand var startet i nyt job, som krævede mange af hans vågne timer.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre – var ked af det stort set lige så meget som Emma-trunten. Så begyndte jeg at vandre og løbe parkerne tynde, for så hørte man ikke hendes hjerteskærende gråd så meget (især ikke med en Ipod i ørerne), og hvis det så bare regnede (hvilket det jo gør en del i UK), så kunne man heller ikke se, at jeg også små-græd…

Midt i det hele blev min form – både fysisk og psykisk - bedre og bedre, og jeg magtede på én eller anden måde hendes smerte og gråd mere. Og jeg blev bedre i stand til at trøste hende. En dag mødte jeg en gruppe mødre, som også løb rundt i parken. Det var en officiel genoptræningsgruppe for mødre på barsel.

Og det blev starten på mit eget koncept www.pushymums.dk, and the rest is history!

Man magter SÅ meget mere, når kroppen bliver rørt. Selv efter en nat uden meget søvn, så får man ny energi ved en god tur i naturen. Det samme gør sig gældende, hvis man i en jobsituation føler sig presset eller decideret stresset. Man kobler fra – indånder ny kraft – og slipper dagens opgaver.

Tips til at få motion ind i en travl hverdag:

  • Koordiner med din partner – planlæg hvornår du skal have tid til at få motion
  • Løb eller cykel på arbejde
  • Løb en tur med barnevognen, hvis du skal have junior til at sove
  • Smid dig på gulvet derhjemme – og lav lidt stille og rolige balanceøvelser med en god vejrtrækning– og mærk, hvordan du hver gang trækker nye kræfter ind.

Resultatet af en hverdag med motion:

  • En sundere krop, som kan klare mere
  • Man får tømt hovedet – vasket tavlen ren ☺
  • Overskud til at være mere for andre
  • Bedre søvn samt bedre koncentrationsevne

Pas på dig selv!

De bedste hilsner fra Lise.

Mail: info@pushymums.dk

Web: www.pushymums.dk

Oplever du forbundenhed i dit parforhold? (Copy)

Vores forhold og relationer til andre, kan ofte påvirke vores hverdag. Det kan være genstand for meget stress og press, men også glæde og nærvær i vores liv. Kickan Andersen er en helt fantastisk kvinde, som arbejder med familier og parforhold og hun er i dag gæste blogger her. God læsning

Oplever du forbundenhed i dit parforhold?

I en tid hvor meget optagenhed går på selvrealisering, sund kost, motion og karriere er der noget der undre mig. Samlivsbrud overstiger uden sammenligning al statestik inde for udfordringer som stress, overvægt, motion og dårlig ernæringsviden. Min erfaring er at alle mennesker søger en oplevelse af accept og anerkendelse. Det kan ske gennem mange ydre omstændigheder, så som netop "at have styr på tingene", leve rigtigt, karriere og afspejling af fysisk sundhed og overskud. Andre giver bare op. Min forundring går på valg af fokus.

Min erfaring er nemlig, at de fleste, når man går tæt på, i højere grad end noget andet, længes efter en oplevelse af forbundenhed til et andet menneske, ofte i relation til ens partner. En forbundehed udtrykt i kontaktfuldt samspil, trods forskelligheder, uenigheder, fejl og mangler. Mange lever den usynlige skilsmisse, fordi kontakten ikke er der, og fordi man måske ikke er klar over at netop dét, er et signal om at det er nu man skal tage sin relation alvorligt hvis den skal vare ved.

I det offentlige rum er der meget fokus på stress, arbejdsglæde, motion mv. Og desværre ikke særlig meget på samspil i relationer. Og er det ikke i relationer at oplevelsen af sig selv som værende ok, får fornyet krafter og energi? Så netop derfor er det vigtigt at vores primære relationer fungere, og at de fungere godt. At vi har et billede af, hvad vi kan ændre og hvad vi ikke kan ændre. Hos os selv, og hos vores partner.

Derfor er parterapi godt. Derfor er PREP-kurser værdifulde. For når vi kommer til oplevelsen af forbundenhed i en relation på godt og ondt, kan vi udvikle os ud over vores egne grænser. Energi, kreativitet og glæde bliver en naturlig udløber af denne oplevelse.

Bonusen er naturligvis tryghed i parforholdet og familien. En god gave at give videre til næste generation.

Lidt om Kickan...

Kickan har terapeutiske og rådgivende konsultationer for par, individer, forældre og familier.
PREP kurser i DanmarkMine erfaringer er, at det kan hjælpe.
Hun afholder kurser for par, foredrag og peptalks om børn, parforhold, forældreskab, familieliv og livsglæde for institutioner, skoler, barselscaféer, biblioteker m.m. Læs mere her... www.kickanandersen.dk
Derudover svarer hun på spørgsmål om parliv i Magasinet MOR under ekspertpanelet og i brevkassen på mama.dk, under Shop,"Spørg eksperten".
Hendes seneste tiltag er barselscaféen Lille Du. Læs omtale her: