Amme, Amme, Slynge... ØL.

Over hele facebook for tiden er diskussionerne i gang. Hvad er mors behov og hvad gør vi som forældre for vores børns skyld. Hvad "skal" man gøre for at give sine børn den bedste start på livet. Videnskab schmidenskab bliver slynget rundt i forsvar for de forskellige valg. Fanen er hævet højt for, at det er for børnenes skyld det hele. Det er ihvertfald ikke mutti's behov. Der bliver skreget ego mor mig her og der og alle vegne.

Hvorfor har vi så travlt med at skrige op om de RIGTIGE valg? Er der en "rigtig" to rule them all?

Jeg sad og tænkte tilbage på hvordan, jeg havde det da min datter blev født. Der var mange ting, der ikke gik, som jeg havde håbet på, og jeg kunne ikke amme - sådan troede jeg aldrig jeg ville få det.

Det berørte mig på et dybt plan, at jeg ikke fik den nærhed med den lille, at jeg ikke kunne udfylde rollen, som den der skulle give hende mad - jeg troede det var det jeg havde fået bryster til. Men nej.

Det var aldrig et ønske, at blive langtids ammer, og jeg glædede mig til igen at drikke en stor fad i solen på Vesterbro. Fordi det er dejligt, fordi jeg stadig er et individ, nu med afkom. Jeg ville også bare så gerne være en god mor, som jeg nu evner.

Nu er hun lidt større og fræk, og jeg har behov for at være, så god en mor som muligt. Jeg har behov for, at hun bliver set og hørt, så godt jeg nu kan. Jeg har behov for at hun får krammere og kysser, så jeg ved at hun har en chance for at vide, at jeg elsker hende mere end noget andet. Jeg går udfra, at det også er hendes behov. Det har jeg da vidst læst et sted...

Hvor "JEG*ER" er jeg nu oppe på?

Som tillæg til alt det, er der behov som hun også har. Det tager tid at læse dem, at lære hende at kende. Man fejlbedømmer, er træt og overser, man gør lidt, og så gør man det om.

Jeg er dog helt overbevist om, at man ikke kan fjerne MOARS behov, fra det at være forældre. Om man ammer til de er 8 eller ej! Så kan man skrive videnskab ind i det så meget man vil, hvis det ikke stemte overens med noget, vi følte inde i os, ville vi så overhovedet høre det?

Vi som forældre, har ting vi gerne vil gøre anderledes end vores egne forældre. Vi har værdier, vi har livssyn og erfaringer, vi har ting, vi mangler og gerne vil fylde i vores eget system.

Er vi bedre forældre ved at tilsidesætte alle vores egne behov? Eller skal vi se dem i øjenene, og flette dem ind, mærke dem, og acceptere det som en del af det at være mor til et lille menneske MED HELT SINE EGNE BEHOV?

Alle hader mormor bag rettet...

Jeg har lige været på to dages arbejds"retreat" på landet. Min mor bor ud til vand og skov, og det er luksus at komme derned. Der var fantastisk, solen skinnede og vi tog en køretur langs vandet på vej ind for at handle. Jeg kørte bilen, og er måske ikke den mest erfarne billist. Derfor vælger jeg, at køre forsigtigt mellem vejtræer og rådyr.

Store smil og grin og tjuhej hvor vi hygger, jeg kigger ud af bakspejlet, ser en ung fyr i en sænket vogn i en god turkis farve, som helt sikkert kører mere end mine 48,8 km i timen. Jeg har overskud, jeg er glad, og føler mig som et stort menneske, så jeg bremser ned, og blinker ind til siden for at lade ham komme forbi.

Han kører forbi mig storråbene i sin bil, rystende på hovedet mens han laver fagter mod mig og gasser op...

Vildt nok, hvordan ens intentioner gang på gang bliver misforstået, og hvor meget en "ÅRH jaaa..." følelse man kan få, når nu man prøvede at være flink.

Det store spørgsmål er, hvad jeg nu gør? Skal jeg lade det ødelægge mit humør. Give fingeren tilbage. Blive ked af at al den forsøgen på at gøre ham en tjeneste var forgæves? Lade være med at gøre det en anden gang?

Hvordan ville du reagere?

 

Klima, klima, klima, lkmia, lmiak...

Mens jeg sidder her med hovedet ud af vinduet med varmen på for fuld udblæsning, med min 17. latte to go i papkrus, computer, TV, og radio kørende og har glemt at slukke lyset i flere rum, undrer det mig, at de der store virksomheder ikke kan finde ud af at skære ned for det dersens CO2... NEJ... Nu går snakken igen omkring vores klima. Jeg ved ikke, om jeg skal frygte dommedag lige om hjørnet, men én ting jeg kan sige er, at det ikke kun er industrien, der er er nogle miljøsvin. Hvordan skal man danne sig et billede af hvilken situation vi virkelig står i?

Jamen hvad nytter det, kan man spørge sig selv om. Tja, jeg synes da i det mindste man skulle prøve. Jeg kunne godt tænke mig, at opdrage min datter til et liv, med et sundere miljø omkring hende og en følelse af ansvar for den verden hun lever i.

Jeg har min gang inde hos Danmarks kommende elite på KU et par dage om ugen... Her kan man både få varmen og en masse frisk luft samtidig på toilettet... Hvad er meningen med at skrue op på 5 i stedet for at lukke vinduet? Kaffen bliver nydt i gode engangs flamingokrus, som heldigvis ikke kan genbruges - og man MÅ IKKE bruge sit eget krus er der et fint lille skilt der reklarmerer med. Papir flyder alle vegne, og toiletpapir bliver brugt til at markere vejen til toilettet...

Hvorfor har vi så svært ved, at se os selv som en del af en et større billede? Hvis man ikke selv har et ansvar, hvis er det så? Det er vel i sidste ende os som forbruger, al den industri arbejder for? Jeg arbejder i hvertfald på at stramme op i mit eget liv, der helt klart også kunne bruge lidt forbedring på det område.

Hvad gør du for at skåne miljøet? Og tror du at der er stort problem?

Her er nogle tiltag jeg godt kan lide:

Fødevarefællesskabet - for dig der bor i KBH. Så kan man få lokalt grønt.

No impact man - måske lidt ekstremovich men han har gode pointer!

Stop spild af mad - Om hvad vores madvaner har af effekt på miljøet

Og drikkedunke frem for kildevand, termokrus til kaffen osv.

Dømmer du heller aldrig andre?

Jeg ville så gerne sige, at jeg aldrig dømmer andre. Men det gør jeg. Helt pr. automatik. Det gør vi alle, nogen mere end andre måske. Vi har alle den fantastiske egenskab, at vi kan forsvare enhver handling, og ofte også vores fordømmelser. I aften skal jeg undervise "mindfulness fortsætter" holdet, og jeg vil tage emnet "at dømme sig selv op". For den evne er om noget lige så vel udviklet som det at dømme andre... Er den ik? I den forbindelse fandt jeg et lille digt, som jeg synes var meget sjov. :) Og måske en lille reminder... hehe

a poem about judging others

I was shocked, confused, bewildered as I entered Heaven's door, Not by the beauty of it all, nor the lights or its decor.

But it was the folks in Heaven who made me sputter and gasp-- the thieves, the liars, the sinners, the alcoholics, the trash.

There stood the kid from seventh grade who swiped my lunch money twice. Next to him was my old neighbor who never said anything nice.

Herb, who I always thought was rotting away in hell, was sitting pretty on cloud nine, looking incredibly well.

I nudged Jesus, "What's the deal? I would love to hear Your take. How'd all these sinners get up here? God must've made a mistake.

"And why's everyone so quiet, so somber? Give me a clue." "Hush, child," said He, "they're all in shock. No one thought they'd be seeing you."

Judge NOT.

Jeg fandt den her: http://texandave.blogspot.com/2009/09/poem-about-judging-others.html

Find ro og stress af gennem motion.

  Det er ved at være alt for længe siden, at jeg har blogget. Den gode intention er der dog... :) Derfor lægger jeg ud med en post, som er skrevet af en anden... det bliver kickstarten tænker jeg.

Da jeg var på messe sidst i september, slog det mig, at jeg stod en hal med 180 "rigtige" måder, at leve sit sunde liv på. Blev næsten helt overvældet. Jeg var der med min stand, med brochure (der iøvrigt var trykt i mini skrift... grrr), men jeg mener bestemt ikke at mindfulness er én sandhed. Er det en praksis for alle? Sikkert ikke. Derfor har jeg inviteret nogle kvinder til, at skrive om hvad der giver dem ro, klarhed og frihed i deres liv.

Her er Lise Brøndum Andersens post. Hun er indehaver samt instruktør hos PushyMums.DK og jeg utrolig taknemmelig for, at hun havde lyst til at dele med mig/os.

-------------

I kender det garanteret alle sammen – en travl hverdag med job, familieliv – evt. med små børn, en venskabskreds, skønne forpligtelser i alle afskygninger. Det hele er med til at gøre dig lykkelig og komplet, men til tider også småstresset.

Det handler om at finde en balance igennem det hele!  Og det har jeg fundet gennem motion samt en sund levevej.

Jeg er på ingen måde hellig omkring det. Men jeg har også fundet ud af, at jeg bliver et gladere menneske, en mere rummende kone – og en meget mere givende mor. Det hele kommer sig af, at jeg laver tid til motion i det relativt stramme program enhver børnefamilie har.

(Nu er jeg jo også så heldig, at motionen er gået hen og blevet mit job). Men jeg prioriterer højt at få kroppen i gang, så den er klar til at yde. Sådan har det ikke altid været. Langt fra…

Jeg har haft masser af perioder, hvor jeg har været udkørt og ikke sat tid af til at stresse af og koble fra via motionen.

F.eks. da jeg blev mor første gang. Jeg var så ekstremt tæt på at få en efterfødselsdepression. Eller jeg havde det måske uden rigtig at få en diagnose. Emma blev født for tidligt i London, hvor vi kun havde opholdt os et par måneder, før hun besluttede at verden skulle opleves NU. Emma fik kolik, og var rigtig ked af det de første mange måneder. Vi kendte ingen derover, familien var langt væk, og min mand var startet i nyt job, som krævede mange af hans vågne timer.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre – var ked af det stort set lige så meget som Emma-trunten. Så begyndte jeg at vandre og løbe parkerne tynde, for så hørte man ikke hendes hjerteskærende gråd så meget (især ikke med en Ipod i ørerne), og hvis det så bare regnede (hvilket det jo gør en del i UK), så kunne man heller ikke se, at jeg også små-græd…

Midt i det hele blev min form – både fysisk og psykisk - bedre og bedre, og jeg magtede på én eller anden måde hendes smerte og gråd mere. Og jeg blev bedre i stand til at trøste hende. En dag mødte jeg en gruppe mødre, som også løb rundt i parken. Det var en officiel genoptræningsgruppe for mødre på barsel.

Og det blev starten på mit eget koncept www.pushymums.dk, and the rest is history!

Man magter SÅ meget mere, når kroppen bliver rørt. Selv efter en nat uden meget søvn, så får man ny energi ved en god tur i naturen. Det samme gør sig gældende, hvis man i en jobsituation føler sig presset eller decideret stresset. Man kobler fra – indånder ny kraft – og slipper dagens opgaver.

Tips til at få motion ind i en travl hverdag:

  • Koordiner med din partner – planlæg hvornår du skal have tid til at få motion
  • Løb eller cykel på arbejde
  • Løb en tur med barnevognen, hvis du skal have junior til at sove
  • Smid dig på gulvet derhjemme – og lav lidt stille og rolige balanceøvelser med en god vejrtrækning– og mærk, hvordan du hver gang trækker nye kræfter ind.

Resultatet af en hverdag med motion:

  • En sundere krop, som kan klare mere
  • Man får tømt hovedet – vasket tavlen ren ☺
  • Overskud til at være mere for andre
  • Bedre søvn samt bedre koncentrationsevne

Pas på dig selv!

De bedste hilsner fra Lise.

Mail: info@pushymums.dk

Web: www.pushymums.dk